Odense Danse Center - ODC | Dalumvej 32D, 5250 Odense SV | T: +45 31 20 91 96 | M: formand@odensedansecenter.dk

Instruktører

Simon Stokvis Horsleben
Hovedinstruktør standard/latin
Instruktør pardans
Simon er en meget anerkendt underviser i Danmark. Han har mere end 20 års erfaring med undervisning inden for standard og latin. Som person er Simon utrolig positiv, energisk og giver plads til alle. Han er velkendt for at tilpasse sin undervisning til alle aldre og niveauer, og han mestrer at få danseglæden frem hos alle.
Igennem sin trænerkarriere har Simon skabt mange danske mestre og har endda haft par med til Europa- og Verdensmesterskaber.
Vi er utroligt stolte af at Simon er vores hovedinstruktør til vores sportsdansere. Han er en stor motivator for sine elever, og er ikke bleg for at gå forrest. Simons undervisning er alsidig. Han går op i teknik, parrenes udstråling og udtryk samt det fysiske aspekt. For Simon er det vigtigt alle udvikler sig, lige meget deres niveau.

Udover sportsdans er Simon et kæmpe aktiv for pardansere. Han har ligeledes stor erfaring med disse, fra begyndere og op til meget øvede. I gennem tiden har Simon stået for mange succesfulde parhold rundt i Danmark. På Simons parhold er stemningen altid i top. Han formår at gøre svære ting mere simple, og han gør det sjovt at lære at danse, også når trinene driller.

Simon har et utroligt smittende humør, han er fyldt med energi og altid klar til at give sine elever den bedst mulige undervisning. Det gør at man altid går glad fra en time med Simon og med et stort smil på læben.
Line Rand
Instruktør børnedans
Instruktør disco
Instruktør Showhold 1+2
Instruktør Hit Fit Dance
Gennem Lines 15-årige dansekarriere har hun fået mange rigtig gode oplevelser samt en stor glæde for dansen, som hun vil forsøge at viderebringe til alle uanset ambitioner gennem hendes undervisning.

Line har igennem sin karriere haft glæde af både individuelle oplevelser samt udvikling gennem fællesskab. Hun har opnået guldmedaljer i både Danmark og udlandet, som i dag står som stærke minder for hende - og som har været med til at forme hende som person.

I Lines undervisning har hun meget fokus på, at den enkelte skal føle sig godt tilpas, så glæden ved dansen er mulig for alle. Line sætter stor pris på legen i dansen, som gør dansen til et frirum fra hverdagen. Hun har set mange eksempler på, at dansen har givet en stor personlig udvikling, som man kan bruge livet igennem.

Jeg vil glæde mig til at undervise både store og små, og jeg ser frem til de mange sjove dansestunder, som vi vil få sammen.

Daniel Villadsen
Instruktør Grove / Hip Hop Basic
Instruktør Hip Hop / Break
Instruktør Hip Hop / Urban choreography
Daniel Villadsen har 17 års erfaring med Hip hoppens verden i form af både Breakdance, Popping/Locking, Electric Boogie. Han er uddannet Bachelor i Idræt og Sundhed med fokus på undervisning og har over 14 års undervisningserfaring med dans.
Daniel har bl.a. deltaget på dansecamps og workshops i Tyskland, Norge, Canada, Los Angeles og New Zealand samt har organiseret BGI Evolement Dansecamp i Danmark og en Streetfestival i Norge.
Udover at undervise ved ODC, underviser han til daglig i Hiphop ved bl.a. Balletskolen i Holstebro.
Daniel elsker at eksperimentere med Hiphoppens mange musikalske koreografi-muligheder og hans undervisning har fokus på danseglæde, groove og leg med dansens tekniske univers.
Du kan forvente masser af groovy musik, smil og funky moves i hans timer.
Elisabeth Thiesen
Instruktør børnedans
Instruktør MGP-Dans
Instruktør Moderne
Instruktør Showhold 3
Elisabeth har danset siden hun var 3 år gammel. Hun har danset alt fra ballet til hiphop. Lige nu danser hun ved DGU, som er en 4-årig danse grunduddannelse sammen med en 4-årig STX ved Det Kongelige Teater Balletskolen Odense og Odense Katedralskole, Hun er igang med sit 4. og sidste år. Inden Elisabeth som 16 årig startede på DGU, boede hun i Holstebro, hvor hun gik på Balletskolen og dansede på Dansk Talent akademi. Hun startede på Balletskolen i Holstebro som 5 årig.

Elisabeth vil i sin undervisning have fokus på, at det skal være sjovt, og også at det skal være lærerigt på samme tid. Der skal være plads til alle, så alle kan have det sjovt. Dansen skal være med til at børnene udvikler sig både personlig og socialt.

Dansen skal også være noget de er stolte af at fortælle om og fremvise. Vigtigst af alt skal dansen være noget de kan glæde sig over. Jeg glæder mig til undervise og dele min glæde for dans med alle.

Murphy Emajake
Instruktør Breakdance / Hip hop (små)

Murphy Emajake er 23 år gammel, og har danset breakdance i 5 år. Han har undervist børn i breakdance i 2 år.
I det seneste par år har Murphy deltaget i forskellige all style battles i Odense herunder HCA battle og Karrusel battle. Han har også deltaget i rigtige breakdance battles, som hedder floorwars. Hans filosofi er at man altid kan udvikle og forbedre sig.
Murphy går 120% op i træning og sørger for alle kan få en god introduktion af hvad breakdance er og hvad breakdance/hiphop kan bruges til.
Det mest vigtige for Murphy er at eleverne udvikler sig og synes det er sjovt!
Camilla Bøgelund
Instruktør Hit Fit Dance
Instruktør Pardans
Instruktør Studiedans
Camilla er 24 år og har danset siden hun var 4 år.
Camilla danser selv standard og latin, og har desuden også danset disco og showdans. Hun har undervist i Hit fit Dance, pardans og disco i flere år. Hun er en frisk pige, som nyder at undervise andre i flere former for dans, hvor læringen og det sjove er i højsæde.
Simon Andersen
Instruktør VMD-Kids
Instruktør pardans
Simon kommer ud af den ”gamle skole” fra det man førhen forbandt med en ”rigtig” danseskole. Han ynder at bruge nogle af de gamle dyder i sin undervisning men det skal selvfølgelig blandes med nye tricks.

Simon er 32 år, med en masse dansebagage i baghånden. Han har været næsten hele dansepalleten igennem, men har de seneste mange år lagt sig fast på sportsdansen.

Simon elsker at undervise hvad som helst – også selvom han ikke har prøvet det før! Hans filosofi er at han ikke selv behøver være verdensmester for at kunne undervise andre til at blive det! Det handler for Simon om at være motiverende i undervisningen, og være med til at udvikle andre mest muligt.

Instruktør VMD-Kids
Instruktør pardans
Claudia er 25 år gammel og arbejder til dagligt med at skabe livsglæde og indhold i børn og unge menneskers hverdag. Hun har selv danset af flere omgange siden hun var 8 år, her i blandt disco/showdance, standard og latin. For hende er netop dansen lige med livsglæde.
Claudia ønsker at hendes elever skal opleve dansen som et frirum hvor musik og bevægelse er omdrejnings-punktet for social og konditionsmæssig stimulering og udvikling. Dansen er dér hvor den enkelte kan få lov at definere sig selv og udvikle sig på en sjov og lærerig måde gennem musik og bevægelse. Claudia arbejder ud fra en anerkendende tilgang og mener, at en forudsætning for udvikling er, at man føler sig godt tilpas og kan slappe af og være sig selv i danseundervisningen, dette gælder for børn såvel som voksne.
Frederik Bjerring
Instruktør studiedans - begynder
Instruktør studiedans - Let øvet / Øvet
Frederik er en aktiv danser, der har danset siden han var 3 år gammel. Han brænder for at gøre sin egen og andres dans bedre.
Frederik har undervist siden 2011, han har både undervist små børn, sportsdansere og pardansere. Han går op i at man skal lære at danse på den rigtige måde fra start. Frederik kan derfor godt lide at udforske teknikken i de forskellige danse, samtidig med det det skal være sjovt danse.
Dianna Madsen
Instruktør pardans
Dianna startede med at danse da hun var 4 år, og dansen har altid været en stor del af hendes liv. Dianna er en meget positiv og glad pige, og hun prøver altid at tage den gode stemning med i undervisningen. Hun nyder at undervise og elsker at give glæden ved dansen videre til både store og små.
For Dianna er det meget livsbekræftende at se hvordan andre udvikler sig og kunne hjælpe til deres udvikling og få dem til at lykkedes med deres mål.

Dianna beskriver dans som rigtig mange ting. Uden tvivl er det en sport, men det kan også være den sjove motion. Dans er en kunst, det er et frirum fra den travle hverdag, det er fantastisk samvær med andre, og det er sammenhold. Lige meget niveau og ambition er der en stor fællesnævner, og det er, at DANS ER GLÆDE. Det er en kæmpe fornøjelse for Dianna som underviser at se ung som gammel, sportsdanser som hyggedanser, udstråle ren glæde når musikken spiller og dansen er igang.